Email-konsultation

For at tilmelde og benytte Email-konsultation skal du logge ind her

Voksne bruger  NEMID 

Børn bruger  brugernavn og adgangskode 


Tilmelding kan også ske på tlf: 98941177 alle
hverdage mellem 10.00-12.00 og 13.00 -14.00

Læs mere her

 

EMAIL-KONTAKT:

forny recept

email konsultation

Bestil tid

Klinikkens arbejdsområder:

Konsultationer:
Afvikles efter tidsbestilling. En konsultation varer normalt 10 minutter. Har du mange problemer eller spørgsmål, er det hensigtsmæssigt at vælge de vigtigste emner, og få dem behandlet først. Der kan evt. aftales ny konsultationstid, hvis det hele ikke nås på en gang.

Bliver du forhindret i at møde til en aftalt konsultation, bedes du sende afbud så hurtigt som muligt.

Når du bestiller tid, vil sekretæren ofte spørge om årsagen til din henvendelse for at kunne afsætte passende tid. Ved operationer, børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser og lign. vil der automatisk blive afsat tilstrækkelig tid, hvis sekretæren bliver gjort opmærksom på konsultationens årsag.

Klinikpersonalet har naturligvis tavshedspligt.

Ved akut sygdom kan man møde i den åbne konsultation kl. 08.30 eller kl. 12.30.

Telefonkonsultation:
Hver dag mellem kl. 8.00 og 8.30 er lægerne ved telefonerne for at vejlede om akut opståede sygdomstilfælde, tage imod henvendelser om sygebesøg, give svar på blodprøver og føre andre korte telefonsamtaler.

Sygebesøg:
Aftales mellem kl. 08.00 og 08.30 i lægernes telefontid.

Da sygebesøg er meget tidskrævende for lægen, og da mange konsultationer er mere effektive i klinikken, hvor der er adgang til undersøgelsesudstyr samt mulighed for prøvetagning, prøver vi at begrænse sygebesøg til de helt nødvendige, det vil sige tilfælde, hvor patienten umuligt kan komme i klinikken.

Ved akut opstået behov kan et sygebesøg aftales med klinikpersonalet mellem kl. 10.00 og 16.00.


Hvad kan du forvente af din læge:
Ud over sygdomsbehandling og vejledning kan læge rådgive om forebyggelse af sygdom, livsstil, medicin og lign. Disse ydelser betales af den offentlige sygesikring. Udfærdigelsen af en række attester og erklæringer samt de fleste vaccinationer af voksne dækkes ikke af sygesikringen. Her skal patienten selv betale hos lægen.

Lægen er forpligtet til at føre journal og modtager meddelelser fra sygehuse, speciallæger og vagtlæger. Ingen af disse oplysninger må videresendes uden patientens tilladelse.

Hvad forventer lægen af patienten:
Det er en god idé at forberede dig på besøget hos lægen ved at gøre dig nogle tanker om, hvad der kan være galt, hvilke symptomer du har, og hvad du selv forventer at blive undersøgt for. Det er vigtigt at huske, hvilken medicin du tager, og hvis du af én eller anden grund ikke har taget lægeordineret medicin, er det vigtigt, at lægen bliver klar over det.

Den rigtige diagnose og behandling nås i et samarbejde mellem patienten og læge, og oftest er det nødvendigt med åbenhed og ærlighed fra begge sider.

Telefontid læger

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
08:00 - 08:30
08:00 - 08:30
08:00 - 08:30
08:00 - 08:30
08:00 - 08:30

Tidsbestilling

Man.- fre
Man.- fre..

10.00 - 12.00
13.00 - 14.00

Konsultation

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
09:10 - 16:00
09:10 - 16:00
09:10 - 16:00
09:10 - 16:00
09:10 - 16:00

Adresse

Lægerne i Hirtshals
Skovvejen 5
9850 Hirtshals
Tlf: 98 94 11 77

Jyske Bank
7137  1002636


Find vej her
 
spacer NEWWWEB CMS spacer